Matriks Demokrati - Borde vi inte kunna rösta på till exempel två olika partier?

Fordeling af mandater i et matriksdemokratisk system i praksis

 

Antal mandater i Folketinget:

 
Vores forslag er, at selve antallet af Folketingsmedlemmer regnes ud, i forhold til hvor mange stemmer partiet har fået som helhed uden hensyntagen til hvilke politiske områder stemmerne er afgivet indenfor.

For at simplificere det, vil det betyde, at hvis et parti har fået 50% af de afgivne stemmer, så skal de selvfølgelig også have 50% af de 179 mandater der er tilgængelige i Folketinget. Deres stemme vil dog variere i vægt, afhængig af hvilke områDer stemmes om. For igen at simplificere, kunne man forestille sig at partiet fik 100% opbakning i eksempelvis økonomipolitikken. I så fald, vil partiets Folketingsmedlemmer få 100% indflydelse på dette politiske område, selv om de kun tæller 50% i antal Folketingsmedlemmer. Med andre ord, dette partis folketingsmedlemmer vil få dobbelt så stor indflydesle som antallet af mandater på netop dette politiske område, og de øvrige 50% af Folketinget, vil ikke få indflydelse på emnet overhovedet, da de ikke har fået opbakning i befolkningen på netop denne politik, selv om de er valgt ind som medlem af Folketinget.

Det kan lyde kompliceret, men det er ganske simple regnestykker der skal til for at regne vægten ud på hver enkelt Folketingsmedlem.

Nedenfor er et eksempel... Det er og bliver eksempler der ikke på nogen måde er relateret til nogen virkelig afstemning.
Matriksdemokrati
   
Fysisk Mandatfordeling
Eksempel på mandatfordeling som resultat af en Matriksdemokratisk afstemning
   
Man kunne forestille sig, at Dansk Folkeparti som ovenfor vist, "kun" fik 29 mandater i Folketinget, men at de fik langt over halvdelen af danskernes stemme på deres EU politik. Det vil derfor være naturligt, hvis DFs Folketingsmandaters stemme havde større indflydelse end de øvrige partiers stemmer på netop EU politikken. I et matriksdemokratisk system, vil der blive udarbejdet en vægtning af de enkelte mandater, som vist i nedenstående eksempler.
 
Vægtfordelingen på EU politik
 
Vores eksempel viser her, at DF i dette tilfælde vil have en vægt pr Folketingsmedlem på 3,72. De øvrige partier har fået en væsentlig lavere opbakning til deres EU politik, hvorfor det vil være naturligt at de øvrige partiers stemmer tæller mindre (vægter mindre), som vist i eksemplet. Det vil derfor resultere i nedenstående egentlige antal stemmer, hvis samtlige medlemmer af partierne stemte som partiet foreskriver.
   
EU politik mandatfordeling
 
Som vist i ovenstående graf, vil DF i dette tilfælde sidde på det der "svarer til" 110 Folketingsmandater, selv om de "kun" har 29 fysiske Folketingsmandater, da hver af disse tæller næsten fire gange så meget pr stemme. Det kan virke som et komplekst regnestykke, men er i virkeligheden lige til. Man ganger blot antal fysiske mandater med den vægt som partiet har fået i den pågældende politik.

Vi har derfor et Folketing med et bestemt antal fysiske folketingsmedlemmer, men afhængig af hvad der stemmes om, så varierer antal mandater og dermed også flertallet, alt afhængig af hvordan den danske befolkning har stemt til Folketingsvalget. Dermed kan et parti som ikke har opbakning til deres EU politik ikke gennemføre deres EU politik, selv om de har fysisk flere mandater i Folketinget end DF i eksemplet ovenfor. Selv om samtlige partier undtagen DF stemte for en bestemt politik, vil DF kunne overtrumfe disse, da de 29 mandater til sammen vægter for 110 mandater. Men i dette eksempel, gælder det KUN EU politikken. Hvad angår de øvrige politikker er der helt andre mandatfordelinger.

Matriks demokrati sikrer, at befolkningens politiske holdninger også afspejles i Folketinget.
   

Eksempel 2:

 
Lad os tage et andet eksempel.  
 
Vægtfordelingen på erhvervspolitik
   
Ovenfor er vist vægtfordelingen på det erhvervspolitiske område i vores eksempel datasamling. Det ses, at de borgerlige partier har en væsentlig opbakning til erhvervspolitikken sammenlignet med midterpartierne og venstrefløjen. Ved afstemning i Folketinget vedr. emner der kategoriseres som erhvervspolitik, vil stemmefordelingen blive som vist i grafen nedenfor, igen forudsat, at samtlige medlemmer stemmer som partiet foreskriver:
Mandatfordeling ved afstemning om erhvervspolitiske emner
   
Som det fremgår, har de tre borgerlige partier absolut flertal til erhvervspolitikken. De har tilsammen mere end det der svarer til 123 mandater på erhvervspolitikken. De Konservative har langt de fleste stemmer, men kan ikke mønstre 90 mandater selv. Selv om de fik et borgerligt parti mere til at støtte dem, vil de stadig ikke kunne opnå de nødvendige 90 mandater. Der skal tre partier til. Men eftersom de borgerlige partier til sammen mønstrer 123 mandater, betyder det nu engang (i eksemplet her!!) at langt størstedelen af danskerne støtter de borgerlige partiers erhvervspolitik. Så vil det jo også være naturligt, at det netop er de borgerlige partier der udstikker reglerne for erhvervspolitikken.

Det åbner i sagens natur op for forhandlinger med partier på kryds og tværs af partier og politiske områder og forhåbentlig baner det vejen for sunde og fornuftige kompromisser og alternativer fremfor som i dag, hvor fx højrefløen eller venstrefløjen har flertal og ikke har interesse i at samarbejde med den anden blok. Matriksdemokratiet er langt mere demokratisk i sit udgangspunkt.
erhvervspolitik matriksdemokratisk folketingsvalgssystem
   
Socialpolitik - vægtning
I vores eksperiemtmodel, er socialpolitikkens vægtfordeling blevet som vist ovenfor. Det har resulteret i nedenstående faktiske mandatfordeling:
   
Faktisk mandatfordeling - socialpolitik - matriksdemokratisk folketingsvalgssystem
   
Det ses, at Socialdemokratiet har en stor opbakning til socialpolitikken, hvilket måske er ganske naturligt. Socialdemokratiet skal dog samarbejde med mindst to partier, for at opnå flertal på området. Matriksdemokrati åbner op for samarbejde på kryds og på tværs af Folketingets partier
 
Sådan vil der i et matriksdemokratisk system blive åbnet op for samarbejde på kryds og på tværs af Folketinget, i modsætning til den nuværende form, hvor et eller nogle få partier har magten. Der er mange fordele og ulemper ved et matriksdemokratisk system som vi kommer ind på på de efterfølgende sider.
   
Næste afsnit:
Hvorfor matriksdemokrati?