Matriks Demokrati - Borde vi inte kunna rösta på till exempel två olika partier?

Sådan fungerer matriksdemokratisk
afstemning i praksis

 
Det kan lyde lidt komplekst det hele. Men det er i virkeligheden meget simpelt. Du kan sammenligne selve afstemmningen med en "tipskupon", hvor du skal vælge hvilke hold du tror der vinder. Forskellen er bare, at der er 9 hold i hver "kamp" som du skal vælge imellem. Vores forslag til et afstemningsmodul kan du se her.


Eksempel 1:

Som det ses, er der mulighed for at sætte et kryds ved et parti, ud for hver enkelt politisk område. Det kan være at du er vaskeægte socialdemokrat og principielt går ind for socialdemokratisk politik. I så fald kan du vælge socialdemokratiet hele vejen igennem som vist nedenfor.

En vaskeægte socialdemokrat
   
Det kan også være at du er socialdemokrat men at du hælder mere til Enhedslistens uddannelses- og retspolitik. Så kan du stemme socialdemokratiet til alt andet end uddannelses- og retspolitik og Enhedslisten på de to politikker hvor du synes at deres politik passer bedre til din overbevisning.

I så fald vil din stemmeseddel komme til at se sådan ud:
 
Socialdemokrat med lidt enhedsliste i sig
   
Måske er du socialdemokrat af princip, men du er uenig med Socialdemokratiet på en lang række punkter. Fx kunne du have den holdning, at Kristendemokraterne bør have  indflydelse på kirkepolitikken og DF på EU og udlændingepolitikken. Men stemmer du Kristendemokrat, så får du ikke DFs udlændingepolitik og ej heller Socialdemokratiets principielle holdninger. Stemmer du på Socialdemokratiet, får du næppe dine DF synspunkter med. I et matriksdemokratisk valgsystem har du mulighed for at sætte kryds ud for netop de partier du mener skal have indflydelse på netop en bestemt politik.

Nedenfor endnu et eksempel på hvordan du kunne stemme:
 
   
Socialdemokrat DF og Kristendemokrat


Eksempel 2:

 
Lad os tage et andet eksempel.

Det kan være at du stemmer på DF til et almindeligt Folketingsvalg, men at du gør det udelukkende pga. deres EU og udlændingepolitik. Det kan være at det er de to eneste synspunkter hvor du er enig med DF, men at netop de to politiske områder vægter så meget, at du ikke ser andre muligheder end at stemme på DF. I et matriksdemokratisk valgsystem, får du muligheden for at stemme på DF til de to politikker som du synes at de skal have indflydelse på (EU- og udlændingepolitik), men samtidig kan du stemme på din egentlige politiske overbevisning på andre områder. Du slipper derved for at afgive hele din stemme på DF, og derved give DF magt på områder hvor du ikke er enig med dem.

Din stemme kunne fx se således ud:
   
DF er med spredt holdning 
   

De samlede resultater kunne fx se således ud:

Grafen til højre viser et simuleret resutat af et matriksdemokratisk Folketingsvalg. Mandatfordelingen er vidt forskellig fra politik til politik, hvilket i meget højere grad end i dag, afspejler den danske befolknings egentlige holdning fordelt på forskellige politiske områder (klik på billedet for at få vist det i stort format - og husk, at der er altså tale om et helt tilfældigt simuleret resultat som ingen som helst forbindelse har til faktisk afgivne stemmer).

I den færdige graf til højre, kan man se mandatfordelingen på de enkelte politiske områder. I eksemplet, kan man se, at fx Kristendemokraterne har fået 121 mandater af 179, på kirke og religionspolitikken. DF har fx fået flertal på EU politikken og udlændingpolitikken. Man kan se, at et parti som fx SF har stor opbakning til natur og miljøpolitik og Socialdemokratiet i socialpolitik. Flertallet varierer altså fra politisk område til område. I nogle politikker har den røde blok flertal i andre har den blå blok. I nogle tilfælde har et enkelt parti flertal i sig selv inden for en bestemt politik og i andre tilfælde er det spredt ud over både rød og blå blok.

Den her måde at beskrive danskernes holdninger på, er en meget mere realistisk, og dermed også meget mere demokratisk, end den nuværende måde at stemme til et Folketingsvalg på. Spørgsmålet er, hvordan man kan omsætte dette til virkelighed. Det beskrives nærmere i nogle af de øvrige afsnit om hvad matriksdemokratiet egentlig er.
Matriksdemokrati
     
Næste afsnit:
Mandatfordelingen i praksis