Matriks Demokrati - Borde vi inte kunna rösta på till exempel två olika partier?

Hvorfor matriksdemokrati?

 

Ganske enkelt for at sammensætte Folketingets mandater så det i højere grad end i dag, afspeljer danskernes faktiske politiske holdninger

   
Til et Folketingsvalg i dag, får du een stemme. Uanset om du er 100%, 80% eller bare 20% enig med en kandidat / et parti, så giver du vedkommende mandat til på dine vegne at tage standpunkt til alle tænkelige emner der måtte komme på dagsordenen i vedkommendes valgperiode.

Vi vælger allesammen at stemme på een bestemt politiker eller eet parti, ud fra forskellige kriterier. For nogle af os er det vigtigt, at stemme på et bestemt politisk parti. For andre er det et bestemt politisk emne, der er vigtigt. Det kunne fx være EU politikken, udlændingepolitikken, velfærden eller andet, hvor det enkelte emne er så vigtig, at det overskygger de øvrige. Andre igen har måske en religiøs indgang til sit valg, eller andre et rent økonomisk.

Under alle omstændigheder har vi kun een stemme til valget og vi har gennem tiderne fået at vide, at netop det at afgive vores stemme til et Folketingsvalg eller kommunalvalg, netop det var at gøre sin pligt som borger, og at netop det var at deltage i demokratiet.
Matriksdemokrati
   

Tiderne har ændret sig:

 
Spørgsmålet er, om det nu også er den mest optimale måde at afvikle et demokratisk valg på i dag, hvor vi dels har en befolkning der er veloplyst på rigtig mange områder (og dermed en befolkning der har holdninger til mange emner på tværs af partigrænserne), et udviklet IT system der gør komplekse beregninger væsentligt lettere og hvor demokratiet jo trods alt har mere end 100 år på bagen! Samfundet bliver mere og mere kompleks, og det er ikke længere blot arbejderklassen mod arbejdsgiveren. Samfundet har ændret sig markant. Vi lever i en "stadig mere globaliseret verden", hvor vi på tværs af politiske grundholdninger, sagtens kan have holdninger der adskiller sig fra de partier vi normalt stemmer på. Globaliseret verden
   
Det er de færreste af os i dag, der er 100% partisoldat. Vi lever i en tid, hvor selv en taxichauffør, butiksmedarbejder eller landmand spekulerer i både aktier, valutaer eller værdipapirer, eller hvor fx en direktør eller chef, går mindst lige så meget op i menneskerettigheder, natur og velfærd som alle andre.
   
Man kunne forestille sig en landmand som stemmer på Venstre. Venstre var jo engang landmandens parti. Selv om Venstre måske varetager en del af landmandens erhvervsmæssige interesser, så er det jo langt fra sikkert, at landmanden er enig med Venstre i fx udlændinge-, kirke-, forsvars- eller retspolitikken. Man kunne forestille sig en pædagog, der måske stemmer på Socialistisk Folkeparti, men langt fra er enig i SFs udlændinge-, finans-, EU- eller andre politiske områder. Vi lever i en tid, hvor "de gamle klasseskel" som politiske partier et eller andet sted baserer sig på, ikke længere eksisterer i samme grad som før, ikke mindst fordi verden er blevet meget mere kompleks og vi har fået meget mere viden, vi har opnået en vis velstand i Danmark osv.
   
Der er naturligvis mange andre årsager.  
   

For at undgå blokpolitik:

 
Som det er i dag, er blokpolitikken den mest almindelige form for regering. Man forsøger at tælle til 90 mandater og så vil den blok der får flertal regere, ofte hen over hovedet på den anden blok og ofte ændres politikken frem og tilbage alt afhængig af om vi nu fik en blå eller rød blok regering.  
   

For mere stabil og langsigtet politik:

 
Når regeringer i dag skifter fra blåt eller rødt flertal, så er det oftest ikke fordi hele befolkningen har rykket sig ret meget politisk. Det er oftest et udtryk for "forholdsivs små" (alt er relativt) forskydninger, der får balancen til at tippe over til den ene eller anden blok. Men det er nok til, at hele samfundet skal til at omstille sig til en anden politik. Et eller andet sted kan vi jo alle se, at der mangler logik i den evigt tilbagevendende skift fra blå blok politik til rød blok politik og så tilbage igen. Det koster samfundet uanede mængder af ressourcer, og oftest får en bestemt politik slet ikke tid nok til at blive gennemført ordentligt inden den bliver lavet om igen.

Et matriksdemokratisk valgsystem vil sikre, at kun de områder hvor befolkningen egentlig har skiftet holdning (typisk er det emner som regeringen vil sige "det var det vi gik på valg på") også ændrer sammensætning i Folketinget. Man vil få en meget mere stabil regering og langsigtet politik, hvis et Folketingsvalg kunne nøjes med at ændre Folketingets sammensætning på de områder hvor befolkningen finder det væsentligt at ændre kurs. Det kunne eksempelvis være, at befolkningen vil have en anden invandrepolitik. Der er jo ingen grund til at skifte både EU politik, miljøpolitik, forsvarspolitik og alle mulige andre politikker af den grund. Men det er hvad der sker i dagens Danmark. Matriksdemokratisk valgsystem vil sikre at kun de områder hvor befolkningen ønsker ændringer bliver ændret.
Matrix demokrati
   

For at give plads til personer og organisationer med et formål og med opbakning fra befolkningen:

 
Man kunne forestille sig partier eller organisationer som har et enkelt formål. Miljø vil være oplagt. Det vil være naturligt for eksempelvis et sådant miljøparti at stille op, udelukkende med det formål at påvirke miljøpolitikken. I dag kan et sådant parti ikke stille op, idet de vil blive afkrævet holdninger til alle andre områder end netop miljø. Det giver ikke nogen mening at et miljøparti skal sætte grænser for fx indvandring, eller forsvaret, religion og andet som ikke vedrører miljøet. Matriksdemokratisk valgsystem giver mulighed for at interesseorganisationer kan stille op øve indflydelse på netop deres område og ikke andre områder. Matriksdemokrati åbner mulighed for at interesseorganisationer kan stille op til valget, for at øve indflydelse på ene og alene deres interesseområder
   

Mange andre gode argumenter:

 
Der er mange andre gode argumenter der taler for et matriksdemokratisk system. På de følgende sider kommer vi ind på kendte problemstillinger, fordele og ulemper ved matriksdemokratisk valgsystem.  
   
Næste afsnit:
Kendte problemstillinger og løsningsforslag